creActive kids 7-9 år

Onsdag kl. 16.40-17.35 på Holmetoften 12.

TRÆNER: Pernille Urhøj-Kjær


HOLDET: creActive kids er et unikt træningskoncept, der kombinerer yoga, dans og akrobatik til en sjov, udviklende og lærerig bevægelsestræning for børn.


Gennem yoga og mindfulness øver vi sansning og fornemmelse for
kroppen og alt det den kan. Vi mærker musikkens forskelligartede energi
i sjove, indlevende og kreative danse. Med inspiration fra akrobater, linedansere og jonglører leger vi med motorik, koordination og styrke. Vi skaber et trygt rum med masser af plads til at opleve alt det fantasifulde og sjove som kroppen kan.

 

Træningens formål er at stimulere og udvikle barnets balance, motorik, koordination, sanser og rytmeforståelse. Det er samtidig målet, at barnet gennem træningen opnår en øget kropsforståelse og en grundlæggende glæde ved bevægelse.

Holdet er en mindre gruppe på max. 16 børn - og i en rolig og tryg atmosfære.

Holdet er uden forældredeltagelse, men det kommer selvfølgelig an på det enkelte barn, som skal føle sig tryg og klar. Forældre kan vente i vores reception, hvor man kan tage en kop the eller tage ud på gøremål. I er også altid velkommen i receptionen før eller efter træningen sammen med jeres barn.


MEDLEMSKAB:

Sæsonmedlemskab på dette hold går fra den 21. august 2024-18. juni 2025 og betales i 11 rater á 399,-. Første rate trækkes 1. august 2024 og sidste rate trækkes 1. juni 2025. Første undervisningsmåned er uden binding for nye medlemmer - herefter kan afmelding ske gennem sæsonen med to måneders varsel til den. 1. Læs vores øvrige betingelser HER.


TILMELDING: Registrér dit ønske om plads på dette hold i sæson 2024-2025 i dit barns navn. Vi vil herefter kontakte jer indenfor et par dage om muligheden for plads på holdet.